Botilbud for voksne med handicap
Handicaptilbud Malling skaber de gode rammer til en tryg hverdag med et selvstændigt, aktivt og sundt liv for beboer og ansatte.
Handicaptilbud Malling et nyt Botilbud for voksne med handicap, hvor bebyggelsen både fungerer som boliger, men også som arbejdsplads for de ansatte. Byggeriet er med til at sikre rammerne om en god, tryg hverdag for beboerne og understøtte deres muligheder for et selvstændigt, aktivt og sundt liv.
Handicaptilbuddet ligger i Malling syd for Aarhus og vil indeholde 32 boliger fordelt på fem bo enheder, der disponeres som en stor hestesko-formet bygning.
Alle boligerne har egen udgang til privat terrasse og vender ud mod det omgivende terræn, hvilket sikrer optimal privathed, fred og ro for beboerne. Ind mod det fælles gårdrum brydes bygningen op i små enheder, som nedskalerer bygningen og skaber et hyggeligt miljø med små gårdrum og opholds nicher.
I midten af gårdrummet placeres personalefaciliteterne og et stort lærings- og beskæftigelseshus, der vil blive et centralt mødested for beboerne og udefrakommende brugere.
I midten af gårdrummet anlægges tillige en torveplads til socialt samvær. Dermed vil der blive god mulighed for både at dyrke det nære fællesskab i egen boeenhed og det større fællesskab i læringshuset og de rekreative udearealer i det fælles gårdrum.
Vild med vilje og biodiversitet er en stor del af de grønne arealer i og omkring bebyggelsen, hvor der indarbejdes grønne og frodige blomsterengsarealer suppleret med fritvoksende og hjemmehørende buske og træer.
De rindarbejdes et omfattende LAR-projekt, hvor alt overfladevand håndteres på overfladen, og regnvandet ledes til opsamlings render i terræn.
Adresse
Serinedalen, Malling
Bygherre
Aarhus Kommune
Anvendelse
Botilbud til voksne, torvedannelse, gårdrum, uderum
Byggeår
2024-2025
Areal
6.000 m²
Arkitekt/ingeniør
P+P Arkitekter A/S / Viggo Madsen A/S