Et nyt eksklusivt boligområde i hjertet af Odense
Det er bebyggelsesplanens intention at gribe fat i de nære omgivelser og i tæt samspil med disse skabe en ny markant og visionær bydel, et eksklusivt nyt boligområde i hjertet af selve Odense.
En ny promenade vil her udgøre skæringslinjen mellem by og havn og give Odense et arkitektonisk markant ansigt mod vandet.
Promenadebyen udmærker sig ikke kun ved sine elegante bolighuse, men også ved de mange oplevelser, som områderne omkring husene skaber – fra den offentlige maritime promenade med shopping, caféer, opholdstrapper over boligernes private urbane haveanlæg til den langstrakte grønning på sydsiden.
Afbalancerede haveanlæg
Mellem husene skabes der fine afbalancerede haveanlæg med organisk formede rum og flader i kontrast til den stramme arkitektur. Der skabes derved rum til leg og ophold, samt foranderlige flader, som kan nydes fra boligernes terrasser.Grønningen er et mindre parkanlæg med bløde bakker, markante beplantningsbælter og rumskabende hække som et sammenhængende forløb.
Adresse
Odense Havn
Bygherre
Odense Kommune
Anvendelse
Gårdhaver, Promenade
Byggeår
2007-
Areal
42.000 m²
Arkitekt/ingeniør
Årstiderne arkitekter/Rambøll